Hvad er microneedling med SkinPen?
SkinPen er den første FDA-godkendte microneedling-maskine på markedet, som garanterer høj sikkerhed, klinisk veldokumenterede resultater og minimal risiko.
Behandlingen fremmer hudens naturlige kollagenproduktion og er en non-invasiv procedure, helt uden brug af kemi, kirurgi eller injektioner.
SkinPen er klinisk dokumenteret til effektivt at behandle acne-ar, fine linjer, rynker, strækmærker, kirurgiske ar, forstørrede porer og pigmentforandringer.
Efter behandlingen vil huden fremstå mere ensartet, glat og med en frisk, naturlig glød.
Synligt forbedret hudstruktur
Huden bliver glattere, mere ensartet og får fornyet glød.
Naturlig stimulering af kollagen
Fremmer hudens egen helingsproces uden brug af kemi.
Sikkert og veldokumenteret
FDA-godkendt teknologi med minimal risiko og høj effektivitet.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandling med SkinPen udføres af en erfaren kosmetisk sygeplejerske. Behandlingen foregår ved, at hudens overflade penetreres med meget tynde nåle, i en varierende dybde fra 0,23-1,5 mm. Nålene påfører huden en kontrolleret skade, som herved fremmer hudens naturlige helingsproces, som stimulerer kollagen og elastin – to vigtige proteiner, som bidrager til at opnå en sund, ensartet og fast hud.
Behandlingen varer normalt mellem 20-45 minutter, afhængigt af hvor stort område der skal behandles. Der kan opleves let ubehag under behandlingen. Hvis du er nervøs for dette, kan du møde i klinikken 1 time inden behandling og få lokalbedøvende creme på, eller du kan påføre denne hjemmefra, inden du møder til behandling.
Bivirkninger
Der er minimal risiko forbundet med behandlingen, men der kan opstå infektion eller herpesudbrud hos personer med tendens til dette.
Ved tendens til herpes i behandlingsområdet anbefales brug af Zovir-creme (håndkøb) et par dage før og efter behandlingen.
Behandling udføres ikke hvis:
- Du er under 18 år
- Du er i medicinsk behandling med Isotretinoin (eller inden for 3 mdr. efter)
- Huden er meget irriteret, har acneudbrud eller sår
- Du er gravid eller ammer
- Du har tendens til keloid-ar
- Du har rosacea (kan behandles med forsigtighed)