Hvad er en kemisk peeling ( Milk peel)?
En kemisk peeling (Milk peel) er en non-invasiv hudbehandling, der bruger en syreopløsning til at fjerne det øverste lag af døde hudceller. Dette stimulerer hudens cellefornyelse og resulterer i en sundere, glattere og mere ensartet hud – med fornyet glød.
Milkpeel vil effektivt forbedre en lang række hudtilstande, herunder pigment, mild acne, ujævn hudstruktur, grove porer, tør eller fedtet hud, samt fine linjer.
Vores kemiske peeling fra det medicinske og hudplejebrand Dermaceutic er baseret på glykolsyre, mælkesyre og salicylsyre. Den har en pH-værdi på 1,9.
Milkpeel betragtes som værende effektiv men skånsom, med et absolut minimum af ”nedetid” efter behandling. Den kan udføres på alle hudtyper, med ganske få forbehold.
Du kan finde patientvejledningen
her
Fornyet glød og frisk hud
Peelingen fjerner døde hudceller og giver en klarere, sundere og mere strålende hud.
Mindsker pigment og ujævn hudtone
En kemisk peeling udjævner farveforskelle og mindsker synligheden af pigmentpletter.
Stimulerer cellefornyelse
Fremmer hudens naturlige regenerering og øger produktionen af kollagen for fastere hud.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen udføres af en kosmetisk sygeplejerske. Behandlingen starter med en grundig afrensning af huden, hvorefter den kemiske peeling påføres, under konstant observation af huden. Afhængigt af hudens reaktion, sidder peelingen på huden i op til 5 minutter.
Under behandlingen vil man forventeligt kunne mærke, at det prikker og svider lidt og huden kan blive rød og varm.
Herefter neutraliseres peelingen på huden, og der afsluttes med en intensiv fugtmaske samt solbeskyttelse.
Bivirkninger
Der er ingen alvorlige bivirkninger forbundet med vores kemiske peeling. Mulige midlertidige reaktioner kan være rødme, tørhed, svie eller kortvarig opblussen af acne.
I sjældne tilfælde kan der opstå “frosting”, hvor huden midlertidigt bliver afbleget. Det er vigtigt at beskytte huden mod solen efterfølgende for at undgå pigmentforandringer.
Behandling udføres ikke hvis:
- Du er under 18 år
- Du er i behandling med Isotretinoin (eller inden for 3 mdr. efter)
- Huden er meget irriteret eller har åbne sår
- Du er gravid eller ammer
- Du har rosacea (kan udføres med forsigtighed)
- Du bruger A-vitamin eller retinol (pause i min. 14 dage før behandling)