Hvad er fjernelse af pigment med IPL?

IPL står for ”Intenst Pulseret Lys” og er en kosmetisk behandlingsteknologi, der bruger lysenergibølger til at behandle visse hudproblematikker, herunder: ujævn hudtone, pigmentpletter, karsprængninger og uønsket hårvækst.

Lyset absorberes af naturlige farvestoffer i huden, hvorefter denne omdannes til varme, der destruerer målet (i dette tilfælde pigment), hvilket resulterer i en mere ensartet hudtone.

Ud over at reducere de ovenstående hudproblematikker, vil IPL bidrage til en mild rejuvenation (foryngelse) af huden, da varmen under behandlingen stimulerer kollagendannelsen i huden.

Behandlingen kan udføres på lyse hudtyper (hudtype I og II).

Jævn og klar hudtone

Fjern synlige pigmentpletter og ujævnheder for en mere ensartet og strålende hud.

Reducerer solskader og aldringstegn

Behandlingen mindsker mørke pletter og tidlige aldringstegn for et friskere udseende.

Stimulerer hudens naturlige fornyelse

Fremmer cellefornyelse og kollagenproduktion for fastere og mere vital hud.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen udføres af en uddannet laser sygeplejerske.  

Din hud skal være afvasket og uden make-up når du møder til behandling.  

Under behandling vil du have beskyttelsesbriller på, for at skåne øjnene mod det kraftige lys. Inden behandling vil du få påført en kølende gel på huden, hvorefter behandlingen vil påbegyndes. Skud og styrke varierer fra den enkelte patient. Varighed afhænger af hvor stort område, der skal behandles.  

Behandlingen er ikke smertefri, og hver lyspuls føles som en kortvarig brændende fornemmelse i huden.  

Før behandlingen

Det er vigtigt at du ikke er solbrun når du møder til behandling. Undgå solbadning og solarium i mindst 2 måneder før, under hele behandlingsforløbet samt 2 måneder efter sidste behandling.

Anvend altid solcreme med høj faktor (minimum SPF 30) og UVA-filter ved udsættelse for sollys i behandlingsområdet, og undgå selvbruner.

Efter behandlingen

Efter behandling er huden som regel rød og varm. Dette kan lindres ved kolde omslag eller lindrende cremer.

OBS: Efter IPL-behandling af pigment, vil pigmentet ofte blive mørkere og mere synligt i starten. Det kan herefter skalle af og gradvist lysnes.

Resultat

Resultatet ses typisk i løbet af dage til et par uger. For optimal effekt anbefales minimum 3 behandlinger med ca. 4 uger imellem.

En kombination af IPL og god hjemmepleje giver de bedste resultater. Din behandler vejleder dig i korrekt hudpleje.

Bivirkninger

Der er få risici forbundet med IPL-behandling, og bivirkninger ses sjældent.

Let hævelse, rødme og varme i huden kan forekomme, men forsvinder typisk inden for få dage.

I sjældne tilfælde kan der opstå forbrænding, blærer, sår eller pigmentforandringer. Risikoen stiger, hvis huden er solbrændt eller svækket.

Ved tendens til forkølelsessår anbefales Zovircreme før og efter behandling.

Oplys altid hvis du bruger medicin, der øger hudens lysfølsomhed – behandlingen skal da udskydes.

Information og samtykke

Efter at have læst denne skriftlige information, vil du få mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål, inden du giver samtykke.